Uncategorized

Stå. Stille.

Jeg lukker øjnene. Prøver at vende opmærksomheden indad. Trækker vejret. Ind… Og puster ud. Min mission: At finde stilheden, inden i mig selv. Bag alle tankestrømmene. Alle de imaginære samtaler. Alle opgaverne, drømmene. Bag frygten, bag bekymringerne. Der er så meget støj, og jeg hopper med, jeg hopper så ofte med, tjekker listen af, tjek, tjek, tjek. Der er så meget, så meget der skal gøres.

Et af vores store oprydningsprojekter i haven

Vi har hus nu. Og have. Og baby, selvfølgelig. Der er altid noget, at gå i gang med. Altid noget, der venter. Og en drøm der står og banker på. En drøm der forsøger at hale inden om alt det nødvendige der står først. Så mange projekter at gå i gang med. Hvad med en sandkasse? Et legehus? Høns? Højebede, æbletræer, bistade, bålplads, robåd, jordbærmarker, solceller, vindmøller …

Men … det er ikke NØDVENDIGT.
Det er ikke nødvendigt.

Det er ikke nødvendigt.
Det er ikke nødvendigt.

Ikke nødvendigt at køre i så højt gear mere. Jeg behøves ikke gå i gang med de projekter. Jeg kan lade dem alle vente, hvis jeg vil, en time, en dag, en uge … Der er intet, der brænder på. Ingen deadline. Tingene, projekterne, de ligger der bare. De ligger bare og venter. De venter i dag. Og de venter i morgen. Det er ikke nødvendigt at gøre noget nu. Og det vil jeg tillade mig at hvile i. For en kort stund. Bare engang imellem.

Vi har haft så meget tempo på. Med baby, med flytning, renovering, barsel, dagpleje. Og jeg kan mærke og se, at som husejer, da vil listen fortsætte i én uendelighed. Der vil altid – ALTID – være en håndfuld projekter, hvor det ene afløser det andet, før man har gjort det forrige færdigt. Men vi er landet. Vi er her nu. Huset står, færdigt, med alt det nødvendige. Resten, det er bare creme på kagen.

I dag vil jeg nøjes med at gøre det nødvendige. Stå op. Drikke kaffe. Lave mad til min familie. Vaske og folde bleerne. Lege med min baby. Putte hende, når hun er træt. Skifte hende, når hendes ble er våd. Og for resten, vil jeg bare sidde og kigge ud luften. Lytte til fuglene, til vinden, og til stilheden bagved. Det var jo også en af grundende til, at vi flyttede herud. For roen. For stilheden. Men stilheden kan være svær at høre, hvis ens hoved hele tiden har travlt. Jeg vil have mere stilhed i mit liv. I mit ydre liv, såvel som mit indre. Det er det, jeg vil fokusere på i dag, og huske på at gøre, flere dage fremover. For så bliver det også dejligere, det med projekterne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *