Log Tanker fra en mor

Redebyggeri

Jeg er gravid med mit 2. barn, og vi er gået ind i de sidste uger før termin. Det har været en speciel barselsorlov, der “halvt” begyndte i marts med corona-nedlukning. Noget, der egentlig faldt i god jord, da jeg har døjet noget med bækkensmerter i denne graviditet, og nok havde været nødt til at sygemelde mig under normale omstændigheder (jeg kalder det med vilje IKKE for bækkenløsning, da dette er en forældet og upræcis betegnelse). I stedet kunne jeg arbejde lidt hjemmefra på PC.

Hjertefar har også været mere hjemme – i haven. Hans form for redebyggeri er ekstremt udadvendt, hvor jeg mærker, at jeg langsomt vender mig mere og mere ind mod mig selv. Hjertefar bygger rede, i bogstaveligste, fysiske forstand; jeg bygger rede mentalt.

Det er der sket i haven

Det er sket en del siden vi flyttede ind. Vi startede jo omkring nedlukningen med at få udjævnet den høj, der var midt i maven, samt at få fræset nogle gamle stubbe. Så flyttede kan terrassen, fra indkørslen og ned i haven. Lidt senere, satte han pileflet omkring terrassen som læhegn. I indkørslen er der så nu plads til flere biler, så det har vi så fået. Hjertefar mente ikke, jeg kunne undvære når den lille nye kommer. Så nu er der altså en bil til Hjertefar og en brugt-leaset bil til Hjertemor. Og en ladcykel – jeg cykler stadig så ofte jeg kan, og de penge vi kunne få ind på et salg af den, står ikke til mål med den glæde, vi stadig har af den. Så har hjertefar sat ny dør og vindue i inde i stuen. Begge dele var utæt når regn og blæst stod forkert, så det skulle gøres. Det blev lavet dræn i den ene ende af haven. Tre store træer er blevet fældet, savet op til brænde, og stablet. Der er blevet lavet hegn op til vejen og gravet en trampolin ned til vores lille tumling. Kronen på værket er hønsehuset, som han har bygget af et gammel legehus, overskydende træ fra terrassen, og gamle stolper fra haven som vi alligevel ikke brugte. Pavestolt, det er han, og det ser også godt ud med det svensker-røde og hvide maling.

Terassen, nu med pileflet, bord, stole og parasol.
Den nedgravede trampolin. Alle familier med børn burde have en trampolin.
Lidt hegn og en låge. Og en gammel naturtrappe. Og virkelig meget skvalderkål.

Jeg er selv veganer, så vi har snakket en del frem og tilbage om de høns. Men far vil have høns, og jeg har sagt, at det er okay. Så han har haft travlt – han har jo lavet det hele selv. Gravet drænløbene og trampolinen ned ved håndkraft. Kørt frem og tilbage fra genbrugspladsen. Det gør, at jeg har “været den” meget af tiden for vores datter, og holdt hus alene. Det har vi så haft nogle snakke om, for det kan godt være hårdt, når man er gravid og har bækkensmerter.

Blomster!

Småsysler og puslerier

Som sagt er min form for redebyggeri langsomt ved at blive mere mental – og så rydder jeg op, gør de praktiske ting klar, og køber det ind, vi mangler. Jeg tager lidt oprydning og rengøring hver dag: køkkenskuffer, badeværelsesskabe, rengøring af ovn og køleskab, lægger tøj frem og på plads. Jeg planlægger, hvordan puslepladsen er bedst, og om vi skal have pusleplads på både stueplan og 1. salen. Jeg køber nye stofbleer, opdaterer vores førstehjælpskasse, og sikrer mig, at vi har alt til fødslen. Jeg skal føde hjemme, hvis alt går vel, og det glæder jeg mig til. Så læser jeg, når jeg kan. Jeg har i denne graviditet endelig fået læst The Continuum Concept, hvilken jeg virkelig kan anbefale. Det er en smuk og vigtig bog. Så læser jeg aktuelt The Attachment Parenting Book. Den ved jeg ikke hvad jeg synes om endnu. Jeg tror, jeg synes den er fin, omend er jeg ikke vild med opbygningen af bogen, som er forvirrende, og meget amerikansk. Der er bare så mange der taler om den; og jeg bruger mange af principperne. Jeg har også fået læst Jesper Juuls bog “Dit kompetente Barn“. En dejlig bog, som man ikke kan meget andet end være enig i, omend man godt kan mærke, at bogen er ved at være gammel. Der er bl.a. mange referencer til revselsesretten. Jesper Juul var også familiekonsulent, og nogle af hans eksempler på problematikker er meget langt fra de små detaljer i moderskabet, som jeg selv går og reflekterer over. Derfor har jeg været ekstremt glad for podcasten “Unruffled” af Janet Lansbury. Hun tager en masse konkrete eksempler op, og giver gode bud på, hvordan man kan tilgå udfordrende situationer med sit barn. Efter at have binge-lyttet til podcasten, er jeg efterhånden fortrolig med hendes principper. Ikke at jeg deler alle hendes principper, men overordnet set synes jeg hun har en fantastisk tilgang til, hvordan man kan være en nærværende og god forælder, også når det er svært.

Tørrer nyvaskede ammeindlæg
Mormor har strikket en frisk bunke klude. Skønt!

Jeg har også hæklet mit eget babytæppe. Det tager lang tid. Men det er en skøn beskæftigelse, når man nærmer sig termin. Jeg kan bare sidde og slappe af, være nærværende for baby inde i maven, og glæde mig. At sidde og lave noget til baby er en fantastisk, mindfuld aktivitet. Man kan bare sidde og være glad for at lave noget til baby, og mærke baby bevæge sig derinde. Så det er virkelig kvalitetstid for mig.

Smoothie med banan, mango, ananas, spinat, hampefrø, tahini og dadler.

Jeg kan mærke, at fødslen ligeså stille begynder at fylde mere i min bevidsthed. På den ene side, så glæder jeg mig helt vildt: jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå denne gang. Jeg glæder mig til at gå ind i fødeland. At blive udfordret. Og selvfølgelig glæder jeg mig til at få mit lille barn i armene. På den anden side, så har jeg det lidt sådan: “for satan, skal jeg nu til det igen …”. Sidst jeg fødte, sagde jeg til min mand: “Tænk, at der er nogen kvinder, der gør det her frivilligt mere end én gang!” og jeg ved, jeg mente det. Jeg ved, at jeg seriøst tænkte, at vi måske ikke skulle have flere. Og nu skal jeg så til det igen om ganske få uger. Glæden fylder heldigvis mest.

Jeg har også opdaget instagramprofilen EmpoweredBirthProject. Vil skynde mig at sige, den ikke er for sarte sjæle. Profilen indeholder eksplecitte billeder og videoer af fødende kvinder i alle mulige stillinger. Jeg vende personligt lidt frem og tilbage til den i starten. Men jeg følte egentlig en trang til at se på det. Både fordi det viser hvor råt og ekstremt det er at føde. Men også fordi man virkelig kan se, hvordan hele bækkenbunden og kønsåbningen forandrer sig, når babyen kommer ud. Så for mig er det styrkende og bekræftende – empowering, om du vil – at se det; og erkende, at det er altså sådan, fødsler ser ud og er. Hvis man slutter lidt fred med de billeder og de videoer, så er det måske lidt lettere at håndtere, at det snart kommer til at ske med ens egen krop. Og måske kan man blive mere tryk ved det. Måske giver det én styrken til selv at kigge med, og være mere engageret i den sidste del af fødslen.

De sidste forberedelser

Jeg har fået købt alle mine birth and baby essentials, så nu står den på organisering, oprydning og rengøring, samt en masse egenomsorg i form af god mad, masser af vand og hvile. Det er på en helt anden måde end første gang, med en lille tumling. Men jeg synes min mand og jeg klarer det ret godt indtil videre, og vi glæder os bare til at hilse vores lille baby velkommen i hjertefamilien!

Mave-billeder i sommerkjoler, fordi jeg ved, jeg er lækker 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *