Uncategorized

På job igen .

Jeg nyder lige nu min sidste barselsuge sammen med min datter, inden jeg skal tilbage på arbejde. Far tager over de næste syv uger, og jeg starter på 25 timer. Så det bliver lige til at klare. “En blid start”. Så er det ikke så slemt at skulle sige farvel om morgnen. Og nej, det er helt bestemt ikke slemt. Slet ikke så slemt som det havde været, hvis jeg skulle til at sige farvel til hende hos dagplejeren. Men, når man nu i virkeligheden, måske, har mest lyst til selv at passe sit barn …

Follow your heart? Follow your mind?

Det er en mærkelig situation at stå i. Selvom hun er vokset og har udviklet sig meget, er hun jo stadig så lille. Hun er bare en lille baby. Hun ammer stadig. Cirka to gange i løbet af dagen, umiddelbart før formiddagsluren og før eftermiddagsluren. Hun klynger rigtig meget. Hun er en rigtig kramme- og kyssebaby. At skulle være væk fra hende 5, 6, 7 timer hver dag … Jeg mærker det mest i maven. Og i hjertet. Det gør ondt. Jeg har fundet rigtig meget inspiration hos nogle rigtig ærke-moder-typer, som har valgt at hjemmepasse deres børn (Neohippie, IndIVerden, og en del Youtubere). Men jeg er ikke selv… blevet sådan. Selvom en del af mig rigtig gerne vil. Men, så er der også en anden del.

Jeg er én af de heldige. Én, der har et job, som jeg faktisk er rigtig glad for. Den følelse skal men ikke negligere, eller underminere. På en måde, glæder jeg mig. Til at komme tilbage til det job, jeg er så god til. Det job, der så harmonisk passer til min passion og min uddannelse. Det perfekte job. Det var sådan, jeg havde det, da jeg fik det. Og sådan har jeg det stadig. Jeg glæder mig til at se mine kollegaer. Til “voksenkontakt”. Til at brilliere. At gøre en forskel i andre menneskers liv. Ja. Så heldig er jeg med mit job.

Vi har også lige købt hus. Det er hverken et stort eller dyrt hus. Men stort og dyrt nok til, at vi har et stort lån og banken, og vil have det i mange, mange år. Pengene falder på et tørt sted. Især når man har en unge, gerne vil spise økologisk og generelt leve på en bæredygtig måde. Det er ikke det billigste i verden. Nej, ikke det billigste.

Baby-break

Et eller andet sted, så glæder jeg mig også lidt. Til at komme væk. Måske ikke de der 7 timer dagligt. Men 5 timer. 5 timer synes jeg egentlig lyder ret lækkert. 5 timer, hvor man kan være noget andet, end mor. Hvor man kan få nogle andre inputs. Hvor man kan bidrage med livskvalitet til andre. Voksensnak med kollegaerne.

Jeg elsker at være mor. Men jeg elskede faktisk også mit liv FØR jeg blev mor. Og jeg nyder – NYDER – at være lidt afsted uden baby. Bare et par timer… de få gange jeg har taget ud at besøge en veninde, uden baby. De gange, hvor jeg er taget ud at handle ind, alene. Guilty as charged: Jeg elsker at være sammen med min datter, men jeg kan også godt li’ at have stunder for mig selv. Et lille pusterum… baby-break… Kald det, hvad du vil.

Så… hvordan har jeg det med det?

…jeg ved det ærligt talt ikke. På den ene side glæder jeg mig. På den anden side er jeg i dyb sorg. Jeg ved ikke, om jeg vil trivedes med det. Måske vil det gå med det 25 timer. Men hvad så, når hun skal i dagpleje? Hvad så når jeg skal op på 32 timer?

Er der én ting jeg har lært som mor, så er det at leve i nuet, og ikke tager sorgerne på forskud. Jeg bekymrede mig om, om baby nu ville kunne sove middagslur hos dagplejeren, fordi hun ikke kunne sove i barnevogn. Men nu sover hun i barnevogn. Jeg bekymrede mig for, om jeg overhovedet ville kunne starte på arbejde, fordi baby vågnede 10 gange i løbet af natten, helt rutinemæssigt, i 7 måneder. Nu sover hun godt. De fleste nætter, i hvert fald.

Så jeg må bare springe ud i det. Med begge ben og åbne øjne. For jeg vil ikke lukke øjnene. Jeg vil være åben. Åben for, at det kan gå både den ene, og den anden vej. Åben for, at jeg måske faktisk kommer til at nyde at arbejde. Åben for, at baby måske kommer til at trivedes rigtig godt i dagplejen, sammen med de tre andre piger. Og åben for, at det måske ikke går. At hun har brug for mig, mere, og at jeg har brug for hende. Tiden vil vise det. Tiden, og min mave.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *