Mad min baby (ikke) spiste

Mad min baby (ikke) spiste i dag – 9 mdr.

I dag var en god maddag. Det vil sige, at baby spiste mere fast føde og ammede mindre. De dage er der efterhånden flere og flere af. Dette er kun et eksempel på, hvad min baby spiser i løbet af en dag, og kan bruges som inspiration.

Morgenmad

Havregrød, hampefrø, hasselnødder og jordbærsmoothie

Til morgenmad lavede jeg havregrød (af finvalsede gryn). Jeg blandede grøden med kværnede hampefrø (1 tsk) og kværnede hasselnødder (5 stk.). Jeg brugte en frugtsmoothie til at søde grøden med. Smoothien er fra Froosh, og er desværre ikke økologisk. Økologi er noget vi i reglen prioriterer ret højt herhjemme, især når det kommer til vores baby. Men nu var det denne her vi havde ved hånden, og jeg kan love jer for, at hun synes, det smagte godt!

Froosh Smoothie til at søde grøden


Frokost

Frokosten bestod af landbrød med Øko Humus (fra Netto) og agurkestave uden skræl. Jeg gav hende dette omkring kl. 11, og da var hun egentlig ikke specielt sulten. Såøøh.. mor spiste noget af det. Mere end hun gjorde. Det meste, faktisk.

Landbrød med humus og agurkestave

Hun blev sulten sende, og spiste en portion øllebrød ved 12tiden. Jeg blandede lidt af Naturli’s Mandeldrik med calcium og B12vitamin i øllebrøden.

Efter eftermiddagsluren spiste hun også 2/3 af en avocado.

Øllebrød

Aftensmad

Til aften fik vi chiligryde med speltspaghetti. Det var noget for den lille gratmås, og jeg nåede slet ikke at få taget et billede før det hele var spist. Men her er et billede af resterne …

Herhjemme spiser vi gerne med fingrene!

Natmad

Til natmad fik hun en god portion øllebrød, som hun spiste det hele af. Jeg havde igen blandet det op med Naturli’s mandeldrik med calcium. Efter det store aftenmåltid troede jeg ikke, der kunne være mere i den lille mave (men det kunne der), og hun spiste det hele. Til gengæld var der ikke plads til ret meget aftenamning.

Amning og kosttilskud

Vi ammede 2x i løbet af dagen, 1x til aften inden sengetid og 2x i løbet af natten.

Hun får følgende tilskud i mængder der er passende for en baby på 9 mdr.:

  • B12 spray
  • D-vitamindråber med mælkesyrebakterier
  • Jerndråber
  • Alge omega3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *