Bæredygtig livsstil

Kom mørke, kom kulde

En af de mest charmerende ting ved at bo i et nordisk land som Danmark, er de fire årstider. Jeg ville ikke undvære nogen af dem, omend årstidernes skifte har føltes en smule jævne de seneste år. Efterår er en af mine yndlingsårstider. Det er her, jeg føler mig mest inspireret. Måske fordi efteråret er indbegrebet af melankoli, med dets farver, mørkets og kuldens komme. Jeg plejede at hade melankolien inden i mig, som blev stærkere hen mod efteråret og vintermånederne. Men i dag har jeg lært at værdsætte hende – Melankoli. Hun er en stor kilde til inspiration. Og at dvæle ved hende – for en stund – kan faktisk føles både trøstende og varmende. Sålænge man ikke blive hængende for længe med Melankoli. For hun er dragende, opslugende, og trækker én tættere og stærkere til sig, hvis ikke man passer på. Måske var det derfor, jeg plejede at hade hende. Fordi jeg ikke kunne vriste mig fri af hendes omfavnelse. I dag har jeg en familie, der på en fast men kærlig måde trækker mig ud af melankolien, længe inden jeg føler den tager overhånd.

Trods sin skønhed, kan vinterhalvåret være en prøvelse. For mig handler det om manglende energi. Træthed. Forkølelser, influenzaer, halsbetændelser. Mørke, åh, det altomsluttende mørke, fra jeg tager afsted om morgnen til jeg kommer hjem om eftermiddagen. Men i år vil jeg forsøge mig med en anden tilgang til vinteren. I stedet for bare at pakke mig ind, pakke væk, gå i dvale, vil jeg i år stå ansigt til ansigt med vinteren. Trodse det kolde vejr. Trodse mørket. Mærke kulden, vinden, vinteren tæt til kroppen, helt ind til benet og sjælen. Se mørket, mærke mørket, være mørket.

Jeg er allerede begyndt at hoppe i vores sø. Jeg startede, da vi satte urene på vintertid. Det er ikke noget jeg har sat mig for at jeg “skal”. Jeg pålægger generelt mig selv så få “skal”-ting som muligt. Men det er noget jeg vil fortsætte med, sålænge det giver mening. Jeg har før været i vandet i de koldeste måneder. Men i år er første gang jeg bor så tæt på vand, at jeg kan gå dertil på få minutter. Og det er en stærk kropslig oplevelse, at gå ned i meget koldt vand. Og i så smukke omgivelser som jeg har her, også en stærk åndelig oplevelse, hvis man lægger mærke til den slags. I dag var det gråt og vådt, og vandet var koldere end sidst. Men jeg følte mig så levende, så fuld af energi; så tilstede. Og det er jo netop det, stærke kropslige oplevelser kan. De kan trække os helt ind i nuet.

Når jeg så kommer hjem fra min dukkert, nyder jeg varmen fra vores brændeovn, og varmen fra en frisk kop te – eller en kop varm kakao, som det blev til i dag. For det er en del af helheden. Jeg håber at I derude får en dejlig vinter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *