Bæredygtig livsstil

DIY Vaskeklude

Som de miljøbevidste mennesker vi er, var det meget oplagt for os at bruge vaskeklude ved puslebordet, i stedet for vådservietter og vat. Da vi i forvejen bruger stofbleer, gør det heller ingen forskel for os i forhold til vask. Jeg havde også besluttet mig for at lave det selv af noget stof jeg havde i forvejen. Der gik noget tid fra jeg tænkte tanken, til det egentlig skete. Så vi brugte mange vådservietter og vat de første 7 måneder. Jeg kunne sagtens bare have købt nogle billige vaskeklude, men jeg var fastbesluttet på at lave dem selv, og jeg vidste lige, hvordan jeg skule gøre det. Det var bare lige det der med… at … få det… gjort. Som jeg tidligere har beskrevet, har det været lidt af et mareridt i forhold til søvn med vores lille pige. Og så må selv den de gode intentioner om bæredygtighed stå fortabt. Men nu har jeg endelig fået dem lavet, og kan med god samvittighed vakse mås på mit lille blebarn!

Sådan gjorde jeg

  1. Jeg havde et gammel flonelsengesæt jeg ikke længere skulle bruge. Flonel er en meget blød og let bomuld, og det mest bæredygtige er jo at tage noget, man allerede har, som man ikke længere har gavn af, og genbruge det. Man kan selvfølgelig også købe flonel, eller noget andet blødt stof (fx bambusfrotté), men det er selvfølgelig ikke heeelt ligeså bæredygtigt (men stadig bedre end vådservietter og vat, skulle jeg mene). BONUSINFO: Jeg bruger også bomuldsflonel til at lave genanvendelig stofbind.
  2. Jeg lagde stoffet dobbelt, og klippede kvadrater af 20×20 cm. Jeg sikrede hjørnerne på hver enkelt klud med knappenåle.
  3. Jeg lånte min mors overlocker og syede hele vejen rundt. Det fede ved en overlocker er, at kanterne bliver omsluttet af tråd. På den måde undgår du, at kanterne trævler.
Syer hele vejen rundt med overlocker

Resultat

Hjemmesyede klude i bomuldsflonel

Jeg har 20 klude. Det er dejlig bløde og derfor meget velegnede til at vaske babys numse. Ved tissebleer bruger jeg kun disse klude. Har baby haft afføring, tager jeg det synlige afføring med en vådserviet, og vasker efterfølgende med kludene. Jeg bruger aldrig andet end lunt vand til vask.

Jeg bruger ikke disse klude til andet. Til vask af fx ansigtet og hænder, har jeg nogle andre klude.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *